Du vasker hænder
i andres fejl
for selv at stå fejlfri
en nyvasket uskyldighed
men den fejlfri facade krakelerer
som indtørret mudder
på dine hvide fodsåler
jeg mærker arrene
af dine fejl
vi er hinandens fejl
for mig er det synligt
som billygter i mørket
jeg bærer det med mig
som en byrde af fortid
i mens du
vasker hænder
i vores fælles fejl.