Dengang
Nu
Bagefter
Efter det
Det samme som det
Fortiden
Fremtiden
Nutiden
Intetheden
Hænger i lag på hinanden
Der ikke kan skjules
Som en tavle der
Aldrig kan hviskes ren.
Ny begyndelse
Og
Alligevel en påmindelse
Om at fortiden eksisterer.
Gradvis ubevidst påkaldelse
Som stadig sørger
Over noget der for længst
Har søgt.
Det der fortier
I sine drømme
Går ind i øjeblikke
Der forstærkes
I vågen tilstand.
En uro der griber
Om synd og glædens
Luner.
En anden form
For
At tilbageholde
Virkeligheden som den er.
Fordi der er så meget smerte
Også
Lykkelige stunder
Der driver mod strømmen.
Forholdsvis begejstring
I
En trang om at nå noget
Der ikke er kommet frem endnu
Men alligevel fastholder
Billeder i søgelyset .