En Kvinde at ære,
en Kvinde at begære.
Indhyllet i hendes
forunderlige væsen,
Forvildes Mænd,
som slås for hendes gunst.
En Kvinde at ære,
en Kvinde at begære.
Foruden hendes berøring
er livet ej værd at leve.
Med sit mystiske blik
hun Mænd tildrager,
som Møl om Passionens Ild!
Kun kærtegnende sin Sorthårede,
sidder hun der til alles Beundring.
Til alles Forundring ej at forglemme,
hun er blevet som min indre Stemme.
Til alles Viden om min Dødsforagt,
Ak mit Væsen er fortabt!
D