Sommetider når jeg tænker, overvejer jeg min position.
jeg tænker at jeg har det godt selvom det kører af sporet.
og når det hele sådan kører af sporet så er det jo oftest mit eget ansvar
at få skuden på ret køl igen, og i kølvandet på det kommer som regel reaktionen.
du ved reaktionen på min egen deroute - forsinket som bare pokker.
og underligt hæmmet bag et slør af dis, som ligesom gør det svært at få ved.
så står man der, med røven i vandskorpen og aner ikke hvad man skal stille op.
i grunden er det underligt at skulle stille noget op når alt andet en smerten føles så opstillet.
måske jeg bare skulle dvæle lidt ved rytmikken fra livets musik og mærke smerten i min egen lyrik.
Måske jeg skulle lade være.
Sommetider når jeg tænker, overvejer jeg min position
hvid mand, og heteroseksuel. Født med en guldske i munden og en sølvske i røven.
verden ligger åben for mine fødder, og den skal være privilegeret over at lade sig træde under fode.
hvor end jeg tager hen går tingene min vej og alle elsker mig.
mit hvide privilegium giver mig ret til at rette verden ind hvis den gør modstand.
eller sådan vil nogen i hvert fald få det til at lyde, men det er løgn, i hvert fald for mig.
i virkeligheden sidder jeg jo bare her for mig selv,
med lunken kaffe i koppen og mere af det på kanden.
smådeprimeret og ville ønske jeg var høj som en afrikaner, hurtig som en jamaicaner ,
klog som en kineser og mindre racistisk end den hvide priviligerede mand.
Sommetider når jeg tænker, overvejer jeg min position.
Så slår det mig at mit liv er faldet ud som det er og ikke på en anden måde.
jeg tænker jeg kunne have været taxachauffør i Indien og hedde Dr. Bombai.
eller spille guitar i et rockband med heroin flydende i mine åre og ligegyldighed i hjertet.
men jeg endte som jeg gjorde, i en blok i en ghetto, i en storby,
i et lille land med den svage på sinde.
og jeg ved jeg er heldig men jeg føler mig uheldig når min hjerne spænder ben og jeg ikke engang
kan svinge benene ud af sengen uden af få det forkerte ud først.
og så overvejer jeg min position en ekstra gang og så trækker jeg lidt i land med hvor heldig jeg er
i min lille smukke land.
Sommetider når jeg tænker, overvejer jeg min position.
tænk at kunne skrive, kunne udtrykke sine tanker og tygge på livet.
tænk at kunne være kreativ, autodidakt og instinktivt indstillet på æstetik.
autodidakt er så smart et ord for noget så usmart som en selvlært, men hvem har i øvrigt lært os at man skal lære af andre for at kunne gøre det rigtigt selv?
Selv har jeg ikke lært at skrive ved at få stokkesprygl af lærte mestre udi danske kundskaber.
selv har jeg ikke lært at tegne ved at studere mestrene og have formlære.
man må sommetider fatte pennen, putte den på papiret og putte det ene ben foran det andet
andet er der ikke for.