Mørke, jeg tror du er min bedste ven
Hvornår ser jeg dig igen?
Men du er spontan og banker aldrig på
Du må egentlig gerne gå
Jeg har ikke brug for dig
For du dræner mig
Jeg indser at vi ikke er venner
Nej, vi er faktisk fjender
Så nu har jeg tænkt mig at dræne dig!
Ligesom du engang drænede mig!
Af dit mørke vil jeg danne lys
For dig bliver det det rene gys
Du må stadig gerne være her
Men du skal ikke dominere mer'
Der skal være plads til alt
Så dine dage er ikke talt
Jeg ved du kommer igen
Men nu er lyset min bedste ven