Fredag 25. maj 2018, Brøndby.
Tiden var min følgesvend,
en rar og altid pålidelig ven
Vi fulgtes og lo, ja bare os to
men nu er tiden kun til monolog
At følges ad var slet ikke galt
der var nok af tid set proportionalt
i forholdet til det jeg gerne ville nå
nu er tiden kun til stede på må og få
Kort fortalt i det lange perspektiv
er der mon tid nok til resten af mit liv
Men nu da tiden bare er stukket af
er der ikke meget af den tilbage
Så jeg grubler entusiasmen ud af mig
så jeg blot er en silhuet af mit kontrafej
Mon der er tid nok til alt det jeg vil nå
og tid nok til at det hele nok skal gå
Og just når Døden er min følgesvend
og sikkert en ret ubestridelig ven
den tid der så er lad tilbage til dig
vil du bruge den tid på at mindes mig?
Jeg og tiden, vi fulgtes og lo, ja bare os to
men nu er tiden sgu kun til monolog
og jeg føler med snilde, den tid, den er ilde
den suser af sted i sin helt egen rille