Vi står som en.
En grå masse.
Uden personager.
Frataget vort daglige brød.
De har gjort os afhægige af andre.
Og vil have.
At vi skal sige tak!?
Vi hader at være afhægige.
Af dem som er evigt utaknemmelige!
Fumlen efter ord.
For at beskrive deres skyld.
Når vi er taget videre.
Og har skåret os fri.
Som uden skyld!
Mens de flæber og spørg hvorfor!?
I jamren og plage.
Tog vi os selv af dage!
D