Du lægger hende ned
på en kold seng
flår hendes tøj af
mens hun desperat
gisper efter vejret
Du ser
angsten i hendes øjne
du mærker
hendes forvildede hjerte slå
du hører
hun skriger af smerte
Derfor lægger du
en maske
for hendes mund
for derefter
at tysse på hende
og fortælle
at hun skal slappe af
du har prøvet det før
og du ved hvordan
for inden du tog hjemmefra
lovede du din kone
at være den bedste
ambulancemand