Sollysets hentede dem i kolonner,
som om filmen havde en happy end.
Trak støvet fra livet på egne vilkår,
bistår til udslettelse for den gode vilje.
Fører ulven afklædte sig sine fåreklæder,
stod i blå nylonstrømper, håndkysser sin reflektion.
Det var torsdag, outfit for underkastelse,
kødet mellem tænderne, dominatrix ved korset.
"Intet hegn er for stort, verdens får er mine,
jeg er alles herre, ved mine poter skal de trygle.
Deres liv på kulørte marker, bræger almindelighed,
blandt spidser jeg vil prale min magt.
Liderlighed graveret i gadenavne, endegyldige mig.
mine valg trækker torve mellem sten, benyttet af myrer.
Jeg ligger mellem hendes ben, som et sårbart barn,
maskulinitet strøet i hulen, nådens lys i kegler."
Vilddyret hylede i reaktor skoven,
klonede kvæg græssede taknemmeligt.
Morderen slugte sine jod kapsler,
geigerens rytme af insanity techno.
En plejemor læste historien færdig,
børnehjemmets beboere af kunstig intelligens.
Fertilitetens panikalder i voksskikkelser,
Lyttet til fortællingen om naturlighed.