nettet er nede
ikke hele nettet
bare mit
det kunne lige så godt
have været det hele
jeg er sikker
jeg hár tjekket
router kabler driftstatus
mere sikker end jeg nogensinde
har været det om noget andet før
erkendelsen erstatter panikken med
angst
men jeg har prøvet det før
så jeg spiller cool
over for mig selv
som var situationen en facebookstatus
jeg får gjort ting
når nettet er nede
vasket tøj
vasket op
vasket ned
vasket mig
jeg får trukket gardinerne fra
og luftet ud
når nettet er nede
jeg får lyttet til manglen
på spotify
og youtube
og jeg får kigget ud af vinduer
i stedet for på vinduer
jeg mærker
når nettet er nede
instant gratification abstinenser
tvinger mig til
at blive kreativ
når nettet er nede
at blive afsender
frem for modtager
som en indsat
frarøvet mine stimulanser
så jeg laver mine egne
støver den forsømte hylde af
med alle yndlingsingredienserne
som jeg har samlet
og dyrket
sjældnere end jeg burde
tænker jeg
men du får mig aldrig til at indrømme at
så!
er nettet oppe igen