Du var med mig
da jeg fik det første kys,
da min mormor døde,
da jeg fik mit diplom
og blev kronisk syg.
Du var med mig
da børnene blev født,
da min bedste ven forsvandt,
da jeg blev 40
og fik rynker i panden.
Du var min trøst,
da angsten rasede,
da kærligheden knak,
og rev familien midt over.
Noget nyt skal begynde
og du skal ikke med.
Jeg lader dig ligge og stå,
og stritte og friste.
For selvom du var med
hele vejen,
var du aldrig rigtig
min ven.
Du var min falske støtte,
der aldrig satte mig fri
og altid tvang mig
til dit selskab.
Selvom jeg nu
vil gå min vej,
vil jeg savne dig
altid.
Farvel
cigaret.