Du føler smerten,
som blev påført
før du kan huske.
Men som nu
er en daglig trøst,
du påfører dig selv.
Smagen af pigtråd
er for velkendt,
til at kunne slippe
og den skærer derfor
de bløde silkebånd,
du med tiden
har været
tæt på at blive
bundet i.
Alene er du
aldrig ensom,
kun besat.
Besat af tanken
om tankerne.
Du er bundet,
og bundet
af at være bundet.
I pigtråd
og ikke i silkebånd.