Hullede sokker, danser ned af hullet asfalt
Slidte sneakers bundet slattent
Vandrer hvileløst videre, uden mål i natten
Dansesko synger let på tå, og finder ro
til månemandens tonstunge tågede skridt
Stepdanser rytmisk, mumler klagesange uforståeligt
Blændet af bas fra høretelefoner
Døve ører hører ingen toner
Men månemanden han lytter
til tåbeligt brok og danserytmer
Håbet er grønt
Livet er kun lige begyndt
men månemanden han flygter
Fra latter, fra lyst og, fra land og fra følelser
Løber, falder og smasker hans hjerte udover den asfalt han kysser