Vi tror på Jante den afmægtige, hadets og intolerancens skaber.
Og på egoismen, hans eneste frugt, vor mester, som er undfanget ved
sladder og bagstræb, født af frygt, pint under de progressives fremmarch, død og begravet.
Men nu opstået med det døde, sidder ved Jantes højre hånd, hvor han dømmer levende og døde.
Og på åndløsheden, de hellige almindelige mennesker, de smårborgerliges samfund,
lynchmentalititetens tilladelse og den evige dumhed.
Min Jante, hvorfor har du ikke forladt mig?
I dine hænder hensygner min ånd