Jeg er på strøget
farver, pletter og lyde
perceptionen er slået fra
kroppen er træt og nær død
åndedræt en ustabil funktion
mine tanker et flimrende lys
forsvinder og kommer igen
men brænder aldrig igennem
Vinden er køligere og mere skarp
flår mine sanser tilbage
- i normal position -
en glæde pibler frem i sindet
kroppen bliver lettere og mærkbar
denne dag, denne time, dette minut
Kvinder med hujende børn på slæb
rolig koncentration, opmærksomhed
eller kvinder med flagrende hår
varme øjne og smil
de skærer sig gennem mængden
iført et panser af charme,
ynde og skønhed deler massen
vejen er åben
Mænd med sorte mapper
og daggamle skægstubbe lyser mørkt
øjne lyser, lyser ikke
viser tomhed, ligegyldighed
forceret tempo, tiden er dyr
effektivitet og målsætning
følges hånd i hånd
næsten som et kærestepar
Jeg mærker et sug i maven
angst blandes med minder
og jeg bliver fjern i blikket
mit hjerte krymper
en mørk og ubevægelig masse
gemmer på skyld og skam
som lammer mit liv
og skærer det helt i stykker
Hvorfor kan jeg ikke være som andre
leve relativt behageligt
naturligt og på egne præmisser
glemme mørket
de stenede og kolde veje
som ikke fører mig frem
kun ind i mørket
- og tvivlen