Spindende af uld og tanker.
Vævende med ord og fraser.
Skaber han verdener og væren.
Han bringer skæbner.
Til live og lader dø.
Dog ikke en eneste.
Uden Ham der har blæst liv.
I den første på vor Jord!
Selv er han afgrænset i tid.
For kun Den Højeste ved hvornår.
At selv Ordspinderen skal dø!
Og hvad der venter.
Kartende sit uld.
Nøje før det spindes.
At trække tankerne fra hinanden.
Og samle dem igen.
På rokken bliver de til den fineste uld.
Skaberens mulm og Skuld.
Tag nu ej munden for fuld!
D