Skoven var dyb og mørk
stille og farverig som om
den var en kulisse
til tankerne i mit hoved
Kampen mellen det gode
og det onde i mit liv
kærlighed og fravær af samme
en prøvelse lige nu
Samvittighed er et hæderstegn
og en klods af sten og tavshed
som jeg altid har båret
stolthed et behov en byrde
Frihed drømmer jeg om
men drømme skal have en form
være et lys i det fjerne
som kan bruges til navigation
Jeg søger og har søgt
frihed i den rene form
jeg holdes tilbage
formen er ren og skarp
Gå videre
eller bevar det sikre
som også er et liv
farveløst men sikkert