Værelsets univers, det mangfoldige rum
Tilsløret, lyst eller dunkelt, et unikum
Barnlig naivitet og glæde med laurbærkranse i harmoni
Tryghed og eftertankes livbøje strategi
Krydret med ophobet dårskab i apatisk sofa
i fæl forening med forrådskammerets sodoma
Emner emmer af modsætningsfyldte minder
Med tiden jeg dygtiggøres som stifinder
Værelsets tomrum og stilstand lejlighedsvis hyldes
Lys og åndelig kraft finder vej, rummet fyldes
Taknemmelige tanker gror i en andagtsstund
Slår rødder i refugiets solide grund