Jeg splitter byens gader
Sammen med et vordende kuld
Med en liter af bygens kaskader
Drikker jeg mig sanseligt fuld
Mit tomme bæger tilter
Udøser en tør fornemmelse
Jeg bliver en anelse ilter
Og tørrer det op med væmmelse
Jeg kaster lydløst op
og støjende langsomt ned
Det ryster i hele min krop
Og fortsætter uden at blive ved
Taget over mig er væk
Blæst borte af mit øverste jeg
Bare jeg ikke slår læk
Så egoet tilsøler dig
Med det våde på det tørre
Står vi lige sprukne
Gennemblødte af at spørge
om vi i virkelighed er fordrukne