Jeg kurer på tråden der løber via blodårerne, fra knude til knude i mit system, jeg tæller takter, imens gennemløbet langt og længe fortager sig, én, to, tre, fire, tæller jeg med øjnene lukket som persienner, små huller og tynde sprækker slipper verden igennem til det bagvedliggende, det underliggende, det der er gået i blodet, det drejer rundt om mekanismerne, hver knude er en ønskedrøm, men drømmene hænger sig hellere i tynde tråde end de leger virkelighed sammen med mig og i mellemtiden er trådene blevet røde, jeg har blødt dem op.