Det var en meget dyb dal mellem høje forrevne bjerge, det var koldt, for bjergene skyggede for den smule sol der var her om vinteren.

Her i dalen havde Bear slået sig ned for vinteren, Bear var indianer, han var helt alene for han havde forladt sin stamme for at drage ud i verden for at se sig omkring.

Bear havde fundet en lille klippehule ved bjergets fod, her havde han fundet ly for det kolde og barske vintervejr, lige nu ville han dog hellere havde været hjemme hos stammen og
   sidde i et telt sammen med de andre, ind imellem savnede han dem alle sammen og sin familie især.

Bear var en lille tæt indianer med et ansig mærket af stor styrke, han var ikke smuk - men han havde karakter. Bear var indhyllet i et stort bisonskind,en bison han havde nedlagt sammen med de andre jægere fra stammen,og nu kom skindet ham til god nytte,det var bidende koldt denne nat og det var begyndt at sne.

Bear rullede sig godt ind i skindet nu ville han lægge sig til at sove, han have forinden lagt et godt stor bål tilrette så der var lidt at varme sig ved.

Da det blev morgen var jorden helt hvid, der var faldet meget sne i nattens løb.Bear var meget sulten, bålet var brændt ned,så han gav sig til at tygge på en strimmel tørret kød, det var ret hårdt at tygge i men det stillede sulten for en tid.

Mens han sad der og tyggede tænkte Bear over hvad han mon skulle lave i dagens løb, han trængte hårdt til nye forsyninger, både mad og brænde. Han spiste hurtigt færdigt og drak en stor slurk vand, så var han klar til afgang.

Det var svært at gå i den dybe sne, han sank i til knæene, så det gik langsomt fremad, men fremad gik det dog alligevel.
   Bear fik øje på et dyrespor, det kunne ligne et harespor, hans tænder løb i vand ved tanken og haresteg, nu måtte han være forsigtig, han sneg sig afsted langs sporet. Gennem det tætte krat sneg han sig og pludselig så han den, nogle meter foran sig, en dejlig stor hare, der kunne vist godt blive til et par måltider. Bear tog sin bue ned fra ryggen og lagde en pil på buen.