Jeg flyver et rumskib over den svimlende nattehimmel
efterladt alene sammen med jer, som en tiger i en kattekennel
og regnskabet går ikke op ligesom skattesvindel
jeg drømte om dig igen, i form af en falden engel
Jeg var frosset fast til isen og lænket til afgrunden
og dit brændende minde smeltede mig sammen med havbunden
hvalers gråd kan høres i vandet hele verden over
smerte og sorger rammer selv den mest hærdet borger
varmen fordamper sveden, og jeg løber mod kanten
Jeg ledte efter et godt menneske, men fandt ingen iblandt dem
Jeg siver ind i guds hus, fyldt med skimmel og fugt
herrens ord vejer tungt, og jeg føler mig svimmel og brugt
ramt af prædkerens bog, og Sartres kvalmende ekko
lyden af jøder marcherende tilbage i en falmende ghetto
den røde armè spirer stille op fra den brændte jord
mens døde mennesker læser stille op af gamle ord
jeg savner at være forelsket, uden Ole Lukøjes drømmesand
og sove mig tilbage til min barndom på Grønland
dit venlige væsens søde svar dulmer i denne hedebølge
som medfølgende føles som mit sind godt kan nedkøles
Jeg drømte om dig igen, og sov igennem håbløst træt
synker igennem gulvet, min seng fungere som et skånebræt
Jeg ville ønske jeg kunne blive, så misforstå mig ret
jeg hvisker tro, håb og kærlighed inden jeg vågner brat