Jeg ville gerne kunne skrive noget særligt
særligt i dag
til særligt dig...
Jeg ville vælge de helt særlige ord til at beskrive dig
hvordan du føles
mærkes
og leves
I livet fyldt med forestillinger, er sandheden,
at lukke øjnene hver nat
for at vågne til dage med dig
I paletten af grå, er farverne de
som reflekteres i skyggen af din hånd
Hør! Efterlad aldrig noget halvt
aldrig en følelse uafklaret
et ord usagt
aldrig én uelsket
Husk! I alt hvad der er halvt
er det hele os...
og selvom vi hver for sig eksisterer
er det sammen vi for alvor lever