Jeg kan stadig se dem.
Børnene i kælderen,
kvinderne for enden af perronen.
Himmelen er klistret til væggene,
med kridt og krudtstøv.
Den yngste synger,
mens de ældste klemte hænder.
"Godnat" hvisker hun.
Tørrer sved i blå skørter
der omfavner børn i alle aldre.
Bomberne kaster sig hen,
ud over kridthimmelen.
De tikker, ber' om tilgivelse.
Man kan se deres rynker
hvordan folderne former hænder
der fletter fingrer.
Bomberne glider uden om skørtet
ber' om omfavnelse,
inden de rammer undergrunden
og undre sig over
at sangen hører op,
med den søvn der føljer med.