Alle grimme grumme gloser
gemt i sorte abrikoser.
Alle vinde vender væk
som den dør
der dør af skræk.
Alle ting kan vendes om
ind til kassen, den er tom.
Når det buldrer og det brager
og det roder, og det rager mig en pind,
om glæden mon slap ind.
Så er verden sortmeleret
porcelænet krakeleret.
Kun en enkelt sprække lyser
midt i denne grimme gyser.
Det er tungt betændt barberet
blodigt brændt deaktiveret
sanseløst og bombarderet.
Midt i syrens sump og lande
kæmper jeg med åben pande.