I vilde glimmereksplosioner
Foldede du dit krystalhjerte ud
Og viste mig dine mest intime hemmeligheder
For derefter at flyve bort
Du kyssede indersiden af mine øjenlåg
Inden du forlod mig
Da skrev du dine initialer
Og ridsede dem ind i min sjæl
Og det er fortryllende
Hvordan noget så levende
Kan gøre alting så fortvivlende
Da du tog afsted
For du efterlod kun mindet
De morbide rester af min sjæl
Skrevet med kulsort blæk
I dit krystalhjerte