Du beretter om en ny skabelse
død og ødelæggelse
ligger i ske i hospitalssengen
de dæmpede lys er skrækindjagende
dine undersåtter danser nøgendans
Du fortæller om en ny virkelighed
perceptioner iblandet røg
sælges for højeste bud
murbrokker voldtager mig
kroppen har ingen elektricitet
tandkød er spejlblankt
atriumgårdens container
er fyldt til randen af døde mennesker
en snegl masses under fodsålen
standardiserede skemaer
skal kortlægge min bevidstheds fænomener
timelange sessioner
fordrives bag spejlblanke ruder
en liderlig kvinde
viser stolt sin kusse frem
jeg besvimer
vågner iført navlestrengen om halsen
en ny dimension indtager rummet
tillid flygter mod nye himmelstrøg
betonvægge griner højlydt
personalet er på standby
et maleris kontekst
skaber uligevægt
du tror på videnskaben
håb og tilfældigheder
Jeg er skrækslagen