Vågner en stjerneklar morgen.
Stadigvæk mørkt, stjernerne og månen lyser.
Lyset forsætter og himlen bliver blå,
solen titter frem og bliver til en stor rund kugle.
Varmen planter sig i hele min krop.
Jeg smiler, uden jeg tænker over det udstråler jeg præcis den smukke himmel, med de blinkende stjerner, den glade måne, den blå himmel og den store varme runde sol.
Intet kan fjerne min lykkeros, tror jeg.
Pludselig blæser det op, himlen bliver et billede der tegnes af skyer, der suser forbi.
De tynde skyer bliver inden længe til mørke tunge skyer, som har taget de tårer med sig, som jeg pludselig mærker på mine kinder.
Intet er sikkert, og intet kan stoppe de voldsomme kræfter.
Ingen kan forudse vejret og ingen kan forudse livet.
Men jeg bestemmer selv, om jeg vil gå ud i uvejret og vente på solen, månen, den blå himmel og stjernerne, som atter vil lyse himlen op!!