Det jager sommetider smerteligt i mit hjerte,
og så tror jeg at jeg er ulykkelig.
Så tror jeg næsten, at jeg savner dig.
Thing is, det er bare de sidste rester af min afhængighed
der forlader min krop.
De sidste tanker, de sidste ranker,
smedet af mine rådne ord.
Jeg minder mig om at de små jag,
ikke kan sammenlignes med de sidste års smerte,
som aldrig fortog sig,
aldrig svandt ind.
Det er først nu at jeg oplever,
at jeg kan trække vejret
ned i maven,
uden at hulke
på udåndingen.