her er stille
og fuld af larm
som tinitus på speed
som ensomhed i en flok
som postkroen på en fredag
som en drøm
hvor du åbner munden
og skriger
men ikke en lyd kommer ud
øredøvende larm
larmende stilhed
reduceret til en boble
af uudtalte ord,
sætninger,
tanker
alene med dig selv
selvom de står lige ved siden af dig
taler til dig
ler
ser dig smile
men aldrig græde
for en enkelt dråbe er nok
til at briste min boble
af selvforskyldt isolation