Alle kan se mig
Alle kan høre mig
Men der er ingen der ser mig
Og ingen der hører mig
Min maske var min stolthed
Jeg lod dem ikke røre mig
Jeg væmmes ved den selvhad
Som jeg tillod at føre mig
Den åd mig op
Stykke for stykke
Stod i vejen for alt
Hvad jeg troede kunne bringe lykke
Den ødelagde ting
Selv det jeg havde kært
Til intet var tilbage
Til selv vejrtrækning var svært
Men det er slut nu
Fra i dag og ikke i morgen
Så træt af at være fængslet
Helt alene ude i skoven
Jeg har ikke noget at gøre, i dette mørke mer'
Jeg er træt af at gemme mig, bag masken i ser
Jeg bryder ud nu, det på tide at det sker
Jeg erstatter min maske med fugl føniks fjer