Mine tæer mærker det tørre sand.
Mine ører hører vindens pustlen og vandets brusen.
Mine øjne ser solnedgangens tusinde farver,
mens min hånd griber ud efter din.
Jeg vil aldrig forstå dit valg, men jeg vil prøve at acceptere det.
Jeg ville ønske, at du havde fortalt mig det.
Delt din smerte.
Jeg ville ønske, at du havde delt din mørke side med mig.
Jeg ville have holdt din hånd og have påtaget mig din smerte.
Det er først nu jeg forstår, hvor skrøbelig du var.
Ondskaben havde indhentet dig og taget dig fra mig.
Jeg ved at du er i himlen nu og jeg håber din smerte er væk.
Jeg drømmer tit, at flyve hen over stjernehimlen med dig.
Flyve langt væk.
Hvor din buldrende smerte er væk.
Hvor du kan se dig selv, igennem mine øjne.
Hvor du kan se dit eget værd.
Mine tæer mærker igen det tørre sand, men du er væk.
Min hånd rækker ud efter din, men den er væk.
Tilgiv mig, for at give slip og omfagne livet.
For at holde fast i livet og for at leve videre uden dig.