Du kommer ikke og trøster mig mere
du har skåret mig fra
som en betændt byld
engang var du stolt af mig
strålede i mit selvskab
nu er jeg et onde
du må leve med
endnu et forkert valg
et sår som ikke vil hele
en fortid
du ikke kan stikke af fra
lige meget hvor langt væk
du bevæger dig
og med hvilken hastighed
vil jeg altid være et synligt ar.