Til tider jeg tænker
på ting der er store
på hvordan at folk
det nu egentlig gjorde.
At få en idé
der kan imponere
og opfinde ting
jeg ej kan præstere.
Hvem fandt dog på det
med at rejse mod stjerner
at tænke den tanke
det kræver lidt hjerne.
Hvad skal vi i rummet
her mangler jo luft
jeg fatter det ikke
det er mod fornuft.
Ude blandt stjerner
har livet sin vugge
der hvor man finder
at lyset bli'r bukket.
Det rummer et liv
af tiden engang
det hele det startede
vist med et bang.
Planeter i baner
og asteroider
de krydser vor vej
det hænder til tider.
At stjerner de falder
måske på et bud
på jorden at vi
måske står for skud.
.
At blive på jorden
det tjener mig vel
for her at jeg hviler
så godt i mig selv.
Blandt skove og marker
og alt det man gerne
vil dele med en
sin partner - en stjerne.