I dag er det 2 mdr. siden du døde.
For et par dage siden var jeg lige ved at tage mobilen for
at ringe til dig, for at høre din stemme...
...et sekund efter fattede jeg, at det kunne jeg ikke, du var her jo ikke mere i dette liv.
Åh hvor er det smertefuldt, at du for altid er væk
Jeg forstår det stadigvæk ikke.
Forventer at du ringer op på Skype og siger hej med dit kære smil
lige som på fotoet her
Jeg kan høre din stemme på de små videoer jeg har optaget af dig, se dig spille keyboard og guitar.
Det glæder jeg mig over at jeg kan, du bliver levende for mig, for mine hørelse, mine øjne og inderst i mit hjerte...