Det grønne er bedst, sprød salat, rucola og karse,
svagt lysende, som stjerneskud.
I glimt af først udsprungne bøgeblade, accelererer hver dag i spritnye kulører.
Selvlysende ugebladsfarver der springer i øjnene og dufter af blød mos og græs.
Fængende flader skærer gennem marker og eng lejer,
skovbryn danser, i solen.
Min grønne have i en krans om mit hår.
Oasen sindbilledet drevet frem for hvert skridt jeg går.
Rytmen i året, grønne tomater med røde kinder, knasende sprøde agurker.
Så enkelt og ligetil, som den jord der driver det frem.
Hvor kommer det fra?
Hvad kalder det på?
Vækst og rødder, skoven taler med grønne fødder, ånder ud og ind.
Kraftspændt natur til bristepunktet, mad, liv og død.
Som små grønne frøer der kvækker i kor og smager på fluer.
Hjertelig velkommen kinddans i kortlagte stier langs åen efter vand.
Et penselstrøg af grøn spættet stilhed
Grøn
Gå ud og led..
Hvor grøn kan du bli'e
Hvor grønt er det
Rige?