Den stod bag disken i Fakta
Endte inde i skabet derhjemme
Den så flot ud udenpå
Smagte lige så godt indeni
Den gled ned
Du vidste ikke hvad du gjorde ved dig selv
Hvor mange problemer den skabte
Hvor meget du ændrede dig
Hvor meget du mistede på det
Du erkendte det ikke
Forsøgte at skjule den
Inderst inde vidste du bedre
Du var bare ikke stærk nok
Dæmonerne var dine fjender
Du kæmpede mod dem hver dag
Du var en del af en kamp som ingen ende tog
En del af en kamp som du tabte
Nu står den tilbage i skabet
Kigger på os andre
Ler af os og fortæller os at den tog dig fra os