Hans telefon den ringer aldrig
selv om han har hundrevis af venner på FB
hjemme drikker han te med ingenting
ser ud af vinduet
på mennesker der holder i hånd
hans hånd har ingen erindring om en andens varme
i soveværelset står en dobbeltseng
han kryber sammen i det ene hjørne
en gang drømte han om en varm krop at dele den med
en at mødes på midten med
som magneter der tiltrækkes
men det sker bare ikke
nu er drømmen hvisket ud
som alt det læren engang skrev
men det bundfældede aldrig i ham
han blev ingen alfahan
men derimod arbejdsmand
dagene går med arbejde, spise og sove
på gode dage
går han på cafe
han sidder ved vinduet
ser både ud og ind
længes efter at en person sætter sig på stolen overfor
men det sker aldrig
dagene og nætterne driver afsted i ensomhed
for hver dag vokser ensomheden
som en knude i hans indre
en dag vil knuden opsluge ham
og alt vil blive ingenting.