Jeg presser appelsin bådene sammen i min hånd.
Saften render ned på underarmen i smaskende sødme
Min skede er ikke et instrument givet til andre
Ingen sang skal åbne folderne, for jeg er vågnet op af
trældom hvor jeg var bundet fast til mine skyggebilleder.
Bundet af mine lyster og bundet til forløsninger.
Ønskede bare at få egoet kildret så det kunne vokse.
Men I forsvandt igen som luftbobler i tidens uendelige hav.
Til sidst blev jeg så skarp
Til sidst er det ikke mig som skærer mig på verden.
Til sidst skærer de sig på mig.
Jeg trækker mine følehorn tilbage.
Jeg blev erobret og mistet, erobret og mistet, og mistet det sidste jeg havde tilbage.
Jeg må passe godt på mit kødfulde stykke kød.
Ingen må komme i nærheden uden de hellige løfter.
For de bider i kødet. Onde udyr med fine ord og gestusser.