Januar minder om vrede fra guderne
regnvand i piskende strømme på ruderne
vind rusker grene og skubber til bølgerne
mennesker hærges og døjer med følgerne.
Rart er det ikke når mørket bestemmer
skyggerne taler med dæmpede stemmer
bagved gardinerne ansigter skumler
drømmer om enge hvor lammene tumler.
Dog er der håb, det begynder at spire
blikkene løftes, vi føler os friere
udsigt til mildning på skyerne rider
kulde og stormstød ej længere man gider.
Forårets opvågning kommer til syne
snart er det tid til at skifte sin dyne
lyset får overhånd, måles på længden
dagens minutter bliver flere i mængden.
Stemmer fra fuglene pynter ved solopgang
søvndrukken kaffe til pippende morgensang
trængsler, bekymringer som man forbanded'
flygter, for nu kommer sol over landet.