Lyse farver falder roligt ned fra himlen, og lander forsigtigt på de rødbrune træer.
Ikke almindelige træer, men træer, der på en måde virker velkendte.
Deres varme blade daler langsomt ned fra kronerne, og skaber en dyne i græsset.
En hvisken svæver langsomt forbi, og tager lydløst bladede med ind langs husmuren.
Små lyde fra skovbunden danner en tålmodig stilhed, der efter kort tid bliver udskiftet af en anden.
Lyserøde gummistøvler hopper udenfor døren. Stilheden bliver nu overdøvet med klare lyse stemmer. Støvlerne bliver efterfulgt af endnu et par.
Små hænder fylder nu skovbunden, og grene bliver langsomt båret rundt.
Som små trolde, bliver der arbejdet på højtryk, og grenene bliver forsigtigt opstillet i en spids. Skovens lys kigger ned på de utallige grene, der så småt forestiller en hytte.
De to lysende ansigter kigger på de opførte grene, og derefter på hinanden.
En kort samtale er nok til den næste opgave.
Mariekiks og saftevand bliver båret ud på den blomsterbeklædte bakke.
Under den lille hyttes tag, sætter de sig med deres gevinst.
Skovens hvisken flyver stille ud i natten, mens de lyse farver langsomt ebber ud.