Bølgende livsbaner rystes rundt
Sort, hvidt og gråt forenes
Fravær af farver, når det gør ondt
Følelser forstærkes, forstenes
Hvor går man hen, når vejen er væk?
Fødder famler i blinde
Livet leves, men sjælen er læk
Fri, men imens spærret inde
Spørgsmål, der runger i hjernens dyb
Spørgsmål gør dig forvirret
Tankerne myldrer, ganske som kryb
Fornuften er væk, tvivlen spiret
Smerten griber og lammer dig helt
Ondskab truer fra siden
Det som bør deles, er ikke delt
Helt umulig og brækket viden
Er der et lys i den mørke nat
er det den faste ide:
Frygten varer ej evigt min skat
I mørke kan man lære at se
Jeg bevæger mig i mørkets tid
Dæmonerne tager liv
Kampen for lyset er en lang strid
Men der er intet alternativ