Den syrede virkelighed vi lever i
Skal engang imellem brydes
Af den psykedeliske udlængsel
Som virkelighedsflugten hjælper med.
Uden den hjælp ville vi mennesker
Gå rundt som sanseløse zombier
Uden mål eller mening
Og forsvinde i intethedens tomrum
Indtil vi ikke engang var zombier længere
Men bare tommer skaller af intethed
Og totalt meningsløse.
Så hank op i virkeligheden,
Men start med jer selv,
Uden et snefnug starter lavinen
Af ændringer ikke,
Så se indad,
Og tro på dig selv
Så de tommer skaller bliver fyldt af mening
Og bugner af mål.