Når der bliver så stille i køkken og stue
og jeg sidder her som en halvgammel frue
mærkes en påtrængende melankoli
Ikke mange emner går ram forbi
Jeg savner min mor og min bror og min søster
når vi løb og leged' ved Danmarks kyster
På bagsædet af en gammel æske
igennem Shubiduas travere vi kunne tæske
Og røgen den flød fra cigaretten ud
ingen havde overhovedet tænkt et påbud
Vi sad der og vinked' uden sele
og fulgte trafikken - og alt sku' vi dele
Jeg savner min ungdom som den kunne have været
hvis ikke jeg altid følte jeg 'et indespærret
Jeg savner de fødder så bitte og små
jeg evig og altid kyssede på
Min store dreng som virker så hård
jeg skulle have givet dig bedre kår
Jeg savner det barn der er derude
han giver mit hjerte en grund til at tude
Jeg savner det ene og savner det andet
før kræften slog ned så pokkers forbandet
Jeg savner det lys du i øjet fik
når du så på mig med let skeløjet blik
Og nu når glasset og vinen er tom
så savner jeg mindst en halv flaske rom