Kvindens fortabte lyssky øjne
spejder mod branddørens blinkende røst
i en desperat afspejling af skiftende svigt
fra forhold med skeletter i skabet.
Alfahannen vogter under dynen
i en heftig duft af petroleum
mens tændstikker danser brudevals
i et afbrændt hjertes tunge lænker.
Håndjernene holder de stivnede led
og Stockholms udsigt flugten på afstand
spøgelserne titter frem bag mursten
klar til at frarive det sidste håb.
Manden vågner i sine pjaltede klæder
og deler en lussing i to ulige stykker
til ordene "Jeg elsker dig" viser ansigt
bag løbende mascara og tårebarrikader.
Elskeren bliver i halvtreds lange år
fanget i den brændende lejlighed
med blot det simple løgnagtige løfte
at hun får en Molotov til deres sølvbryllup.
Hun elsker ham at hele hjertet
selvom munden dirrer ved hvert et kys
Hun forlader ham aldrig nogensinde
selvom knogler knækker ved hvert et skridt.