Så kom din tid.
Præcis som du ville.
Bleg og hvid.
Stille.
Nu ligger i sammen.
Seksten år hver for sig.
Men du var rammen,
jeg er bange for limen var dig.
Det var hårdere end jeg kunne forstille.
Minderne er mange.
Der er alt for stille.
Tilbage er kun billeder og sange.
Du så din hustru lide.
Men du gik heldigvis ikke samme vej.
Og en ting skal du vide;
vi vil aldrig glemme dig.
En mand med et stort hjerte
mit vil jeg sammenbinde.
Nu har jeg virkelig følt smerte.
Det blev mit sidste minde.