Gamle Odin sad tungsindig
skjult i hallens fjerne krog,
følte sig lidt ubehændig,
mens han bladred’ i en bog.

Så på sønnens skriblerier,
mumled’ lidt, imens han så,
faldt så hen i grublerier,
bogen snart på knæet lå.

Hvordan kunne det dog hænde?
Hvem var ikke digtets ven?
Hvem mon ville Valhal skænde,
ved at rane Brages pen?

Idun trådte ind i salen,
gik omkring og ordned’ lidt,
aed’ katten ned ad halen,
samled’ op, hvad der lå smidt.

”Kom her, lille mis, du sorte,
kom og hør min hem’lighed:
Brages pen er blevet borte,
hvor den er, kun Idun ved.”

Odin vågned’ op af dvale,
ville rejse sig og gå.
Da han hørte kvinden tale,
følte han sig paf som få.

”Lille mis, min mand må skrive
dag og nat i Odins bog.
Det er aldrig til at hive
ham til hjemmets lune krog.

Derfor har jeg pennen fjernet,
lagt den i min kurv, du ved,
under æblerne og jernet,
hvormed jeg dem skærer ned.

Så i aften er jeg sikker
på, når jeg til sengs vil gå,
at min Brage hos mig ligger,
endelig jeg vil ham få.”

Odin grined’ lunt og smørret:
”Kære Idun, du er sød.
Brage har du rigtig snøret
med en kvindes elskovsglød.

Fra i dag skal Brage digte
kun hver anden nat hos mig.
Kvinder må man ikke svigte,
jeg skal se, han går til dig.”

Odin træder frem i lyset,
vredt hans øje glimter nu.
Idun ser ham, føler gyset,
véd, at han er gram i hu.

”Kvinde, hvad er det jeg hører?
Har du taget Brages pen?
Hvis du sådan med os kører,
er du ikke Valhals ven.”

Idun ranker sig og spørger:
”Vil du ej ha’ børnebørn?
Brage er vel min forsørger,
han må også ta’ sin tørn.”

Odin er nu ret fornøjet,
glædes over Iduns mod.
Med et kærligt glimt i øjet
nærmer han sig hendes fod.

”Kære Idun, svigerdatter,
lad os holde fred igen.
Tror du ikke, at jeg fatter,
du har kvaler, lille ven?

Leve sammen med en digter
er nok ikke altid let.
Han skal huske sine pligter.
Jeg syn’s du har handlet ret,

og i aften skal jeg snakke
lidt med Brage, kan du tro.
Jeg skal få ham til at makke
ret. Gå du nu blot til ro.”

Brage fik sin pen tilbage,
fatted’ let sin fars besked.
Skriver nu på lige dage,
resten går med - ja, du ved!