Jeg vil i og for sig også gerne trække mit læs, hvis jeg kunne få lov at gøre, som jeg vil. Men det forholder sig sådan, at de, der til sammen kalder sig for USA,
har sat sig på samtlige områder rundt omkring i verden, og har krævet folk deres af staten tildelte moneter. Så derfor kan jeg ikke bare slå lejr og gøre som jeg vil.
Det kan jeg sågar sættes i fængsel for, hvis jeg gør det nok. Slår nok lejr uden tilladelse, altså. Det sømmer sig ikke i de brædder, staten har lagt ud. For der skal nemlig være plads til, at man snarest kan invadere og destruere og detonere og falsificere og vise ansigt og fortælle dem, hvad der fanden galemig er rigtigt. Og den politiske korrekthed, der har spredt sig omkring i lande og stuer, holder folk så selvretfærdige, at de vil gå så langt som at forfølge de, der ikke føjer sig for den brækfremkaldende manual-bevidsthed. Må jeg lige have lov til at danse frit? Nej, lyder svaret. Vi vil drikke kaffe, bajere og smøger og spise økologisk.
Så er det jo bare så smukt, at verden forandrer sig på trods af de forankrede, i dybet styrtende skibe. Der er nye tider, nye billeder, nye mennesker og flinkere(end man hidtil havde troet det) mennesker. Mennesker, mennesker, mennesker. Nam, nam, nam. Det bliver godt i år, Danmark!