Jeg samler mig selv,
stykke for stykke
og stille og roligt
rejser jeg mig op igen
Hvor jeg kom fra
var der ikke plads til drømme
og jeg dømmer ingen
for alle har deres demoner og kampe
og når her er stille
og jeg tænker tilbage
så husker jeg intet ondt
De råbte og skreg og brugte ikke kun ord
på at nedbryde hinanden når de skændes
og jeg har taget en for holdet
en gang eller to
for et barn kan ikke forstå smerte
Vi føler os tomme og fulde af skyld
for det er vores skyld at i skændes
vi må være børn skabt af det onde
for vi bringer kun smerte herhjemme
Og i var nok lykkelig før i fik mig
og der var nok glade dage
men jeg føler mig fanget i et marridt
skabt af en masse had
Du græder og græder
og jeg vil gerne trøste dig
selvom mine skuldre er alt for små
skal du hænge og græde ud
Og når du hæver stemmen over mig
ved jeg det er min skyld
for jeg er et dårligt barn
straffes skal jeg vel
Når du ikke kan bære verden på dine skuldre
skal jeg nok bære den for dig
for jeg vil bruge hele mit liv
på at gøre op for smerten jeg har bragt dig
Søster sidder på den anden side af væggen
og lytter til råben og skrig
ting bliver smadret mod gulvet
lille stakkels pige
Jeg passer på hende
og hun på mig
for slemme børn må
holde hinanden
Far og mor har en dårlig dag
så der er stille i hjemmet