tomhed buldrer frem
mellem hastigt kastede øjeblikke
faldet igennem finmasket net
af ligegyldig kedsomhed
hjertet hoster blegrøde striber
gennem kroppens tågehylster
celler på forkullet vågeblus
mismodet strinter i dråber
inderst inde
en lille dreng
der råber